|
En klub bliver til Kejlsø spiller en vigtig rolle i historien om Lergravens Sejl og Fiskeriklub. Her blev klubben stiftet, og der blev opført klubhus og materialeskur i Lergraven. Christian Schønbeck, en af klubbens stiftere og dens første formand, fortæller her, hvordan det hele gik til. Helt tilbage fra engang i trediverne var vi en flok knægte, der holdt sammen i alt under navnet "Det forenede Lyn". Kort fortalt er det denne flok unge, der var grundstammen i Lergravens Sejl og fiskeriklub. Vi færdedes i området ved Lergraven. Alle, som kom der, stod vi os godt med, og da nogle af os købte både, var det en hel naturlig ting, at vi arrangerede privat kapsejladser fra Lergraven. I eftersommeren 1944, efter en kapsejlads med efterfølgende frokost på Kejlsø, var vi nogle stykker, der blev enige om at danne en klub. Af de 23 tilstedeværende valgtes en bestyrelse, Formand blev Christian Schønbeck, medlemmer K. Christoffersen, V. Grinsted Petersen, E. Rasmussen, Leo Löfwald og W. Danefær. Klubbens økonomi var de første år baseret på et årskontingent på 12 kroner, det blev opkrævet personligt med 1 krone pr. måned. Det var et stort beløb, idet sejlklubben Vikingens medlemmer kun betalte 8 kroner årligt, men på en gang. Vores månedlige betaling gjorde, at alle, selv lærlinge, kunne være med. Besættelsestiden De første ting formanden blev pålagt var at lave logo, medlemskort, brevpapir og andre små ting, så som at skaffe emblemer. De første 100 sølvemblemer blev indført i regnskabet den 6. juli 1945 med 182 kroner og 20 øre. Siden kom kokarden til huen og jakken med. I 1944 løb vi ind i vanskeligheder på grund af besættelsesmagten. De havde besluttet, at der på Guldborgsund kun måtte sejles mellem Christian den Niendes Bro og Guldborgbroen. Da vi lå syd for denne strækning, betød denne ordre, at VI IKKE MÅTTE SEJLE. Efter lang tids forhandling med diverse myndigheder blev vi tilrådet at henvende os til den tyske værnemagt, der havde hovedkvarter på Østre Skole, hvor kommandanten residerede. Forhandlingerne skulle føres af formand Christian Schønbeck, men blev udsat til foråret 1945. Men krigen sluttede inden formanden havde forhandlet med kommandanten, og sejlforbuddet blev ophævet. Klubliv Klubbens første kapsejlads i 1945 nød stor bevågenhed i pressen. Der blev blandt andet skrevet, at sejladsen, der foregik på strækningen Kejlsø - Marrebækkanalen - Kalvø - Kejlsø med deltagelse af 12 både, forløb strålende. Samme år gennemførte klubben det første sejlerkursus, der blev fulgt op med et tovværkskursus og et nyt sejlerkursus i 1946. Samme år blev der også afholdt et succesfuldt navigationskursus. Økonomien var trang, klubbens motto "Klar dig selv - gør en indsats" måtte virkelig stå sin prøve, før vi i oktober 1946 kunne afslutte regnskabet for stander og vindfløj. I Lindeskoven lod skovfogeden et træ fælde til os. To mand bandt det til deres cykler og trak det hjem. Her blev træet afbarket og gjort klar. Også vindfløjen blev lavet af medlemmerne, og den 2. juni 1946 kunne vi afholde en vellykket standerhejsning. Udgiften til vindfløj og stander var 600 kroner. Vi havde ikke råd til flag, men lånte et for en 1 krone I 1947 lavede vi kabaret og Skt. Hans fest, hvor skuespillerne selv skrev tekst og musik til Vores slagsang "Lergravsvalsen". Året efter blev kabareten så stor en succes, 3000 tilskuere, at vi var tæt på et sagsanlæg fra sukkerfabrikken. |