Klubbens love
Lergravens Love - Nykøbing Falster, den 16. april 2008
Lovens Hovedpunkter


§ 1.Klubbens navn og hjemsted

§ 2.Klubbens formål

§ 3.Optagelse af medlemmer

§ 4.Kontingent, indskud

§ 5.Udmeldelse, udelukkelse af medlemmer

§ 6.Ordinær generalforsamling

§ 7.Dagsorden

§ 8.Generalforsamlingens ledelse


§9.Ekstraordinær generalforsamling

§ 10.Valg af bestyrelse

§ 11.Bestyrelsens konstituering

§ 12.Regnskab

§ 13.Revision

§ 14.Lovændringer

§ 15.Klubbens opløsning

§ 16.Vedtaget - godkendt af
 Menu  Lergravens Love - Nykøbing Falster, den 16. april 2008
§ 1. Klubbens navn og hjemsted
Klubbens navn er: Lergravens Sejl og fiskeriklub

Dens hjemsted er Nykøbing F. Kommune.
(fra 2007 Guldborgsund kommune)

Klubbens standermærke er en kragejolle med bogstaverne L.S.F., og farverne på vimplen er hvid med blå inskription.

Klubben er i økonomisk henseende selvstændig.
 Menu  Lergravens Love - Nykøbing Falster, den 16. april 2008
§ 2. Klubbens formål
L.F.S.’s formål er på enhver måde at fremme og værne klubbens medlemmers interesser
i overensstemmelse med sejl- og fiskerisporten.
 Menu  Lergravens Love - Nykøbing Falster, den 16. april 2008
§ 3. Optagelse af medlemmer
Bestyrelsen er besluttende med hensyn til optagelse af passive og aktive medlemmer.

For at kunne blive optaget som aktivt medlem, skal man have en pæleplads i Lergravens Sejl og fiskeriklub.

Er man fyldt 18 år, kan bestyrelsen optage en i seniorafdelingen

Er man mellem 10-18 år, kan bestyrelsen optage en i ungdomsafdelingen.

Optagelse af umyndige som medlemmer af klubben, kræver samtykke fra forældre/værge.
 Menu  Lergravens Love - Nykøbing Falster, den 16. april 2008
§ 4. Kontingent, indskud
Klubbens kontingent fastsættes for et år ad gangen på den ordinære generalforsamling.

Kontingentet opkræves forud.
 Menu  Lergravens Love - Nykøbing Falster, den 16. april 2008
§ 5. Udmeldelse, udelukkelse af medlemmer
Til gyldig udmeldelse kræves, at den sker skriftligt til klubben med mindst 14 dages varsel, og at det pågældende 
medlem har betalt sit kontingent til klubben frem til den dag, hvorfra udmeldelsen har virkning. 
Medlemmet har krav på en skriftlig bekræftelse.

Når et medlem er i kontingentrestance udover en måned, kan bestyrelsen med mindst 8 dages skriftligt varsel 
ekskludere vedkommende. Ingen, der er udelukket på grund af kontingentrestance, kan optages på ny som medlem 
af klubben, før vedkommende har betalt sin gæld til klubben.
I øvrigt kan bestyrelsen ekskludere et medlem, når særlige forhold giver anledning dertil. 
Bestyrelsens beslutning herom kræver dog, at mindst 2/3 af bestyrelsens medlemmer har stemt for eksklusionen.

Vedkommende skal, inden bestyrelsen træffer sin afgørelse, have haft lejlighed til at fremføre sit forsvar, 
og han kan kræve at spørgsmålet om eksklusion afgøres på den førstkommende ordinære generalforsamling.

Endelig kan et medlem ekskluderes, når det efter forslag af mindst 1/3 af klubbens medlemmer vedtages 
på en generalforsamling. I alle tilfælde, hvor en eksklusion skal behandles på en generalforsamling, 
har vedkommende krav på at få meddelelse herom senest 3 døgn før generalforsamlingen afholdes, 
ligesom han har adgang til denne med ret til at forsvare sig.

Spørgsmålet om eksklusion skal optages som et særskilt punkt på dagsordenen.

Generalforsamlingens beslutning om eksklusion kræver samme majoritet som ved ændring af klubbens love jfr. § 14.
Et medlem, som er ekskluderet i henhold til en generalforsamlingsbeslutning, kan kun optages som medlem ved en 
ny generalforsamlingsbeslutning. Her kræves samme majoritet som ved beslutning om eksklusion.
 Menu  Lergravens Love - Nykøbing Falster, den 16. april 2008
§ 6. Ordinær generalforsamling
Generalforsamlingen har med de indskrænkninger, som disse love foreskriver, 
den højeste myndighed i alle klubbens anliggender.

Den ordinære generalforsamling afholdes hvert år i februar måned og indkaldes med mindst 3 ugers varsel
ved skriftlig meddelelse til klubbens medlemmer.

Dagsordenen bekendtgøres senest 8 dage før generalforsamlingens afholdelse ved opslag i klubhuset.

Forslag, der ønskes forelagt generalforsamlingen til vedtagelse, 
skal være bestyrelsen i hænde senest 14 dage før generalforsamlingens afholdelse, 
og disse forslag optages i dagsordenen.

Stemmeret har alle aktive medlemmer over 18 år, der har været medlem i klubben i de sidste 3 måneder 
før generalforsamlingen, og som ikke er i kontingentrestance.

Stemmeret kan kun udøves ved personligt fremmøde.

Der kan indvælges 1 passivt medlem til bestyrelsen, som derved får stemmeret.
Medlemsmøde afholdes hvert år i august/september måned og bekendtgøres ved opslag.
 Menu  Lergravens Love - Nykøbing Falster, den 16. april 2008
§ 7. Dagsorden
Dagsorden for den ordinære generalforsamling skal omfatte følgende punkter:

  1.  Valg af dirigent.

  2.  Bestyrelsens beretning for det forløbne år.

  3.  Forelæggelse af skriftligt regnskab for det forløbne år til godkendelse, 
       samt skriftligt budget for det igangværende år. 

  4.  Kontingentfastsættelse. 

  5.  Behandling af indkomne forslag.

  6.  Valg af formand, kasserer og næstformand i de år, hvor sådant skal ske i henhold til § 10.

  7.  Valg af den øvrige bestyrelses 2 medlemmer.

  8.  Valg af 1 suppleant til bestyrelsen.

  9.  Valg af 1 revisor og 1 revisorsuppleant.

10.  Valg af udvalg.

11.  Eventuelt.
 Menu  Lergravens Love - Nykøbing Falster, den 16. april 2008
§ 8. Generalforsamlingens ledelse
Generalforsamlingen vælger sin dirigent, der ikke må være medlem af bestyrelsen, til at lede forhandlingerne.

Generalforsamlingens beslutninger træffes ved simpelt stemmeflertal, jfr. dog § 5, 6, 14 og 15. 

Dirigenten bestemmer afstemningsmåden. 

Dog skal på begæring fra 3 stemmeberettigede medlemmer afstemning og valg foregå skriftligt, 
ligesom alle afstemninger om eksklusion skal foregå skriftligt.

Generalforsamlingens beslutninger indføres i en protokol, hvor også referat af forhandlingerne optages i det omfang, 
som dirigenten bestemmer.

Har en generalforsamling truffet afgørelse i en sag, kan denne ikke på ny forebringes samme generalforsamling.
 Menu  Lergravens Love - Nykøbing Falster, den 16. april 2008
§ 9. Ekstraordinær generalforsamling
Ekstraordinær generalforsamling kan til enhver tid indkaldes af bestyrelsen og skal indkaldes, 
når mindst 1/3 af de stemmeberettigede medlemmer skriftligt stiller krav herom til bestyrelsen.

I sidstnævnte tilfælde skal generalforsamlingen afholdes senest en måned efter, 
at begæring er fremsat overfor bestyrelsen med oplysning om det emne, der ønskes behandlet.

Om indkaldelsesmåde og udsendelse af dagsorden gælder bestemmelserne i § 6.
 Menu  Lergravens Love - Nykøbing Falster, den 16. april 2008
§ 10. Valg af bestyrelse
                                
Bestyrelsen er klubbens daglige ledelse og repræsenterer klubben i alle forhold. 
De vedtagne beslutninger og foretagne handlinger forpligtiger klubben.

Bestyrelsen består af en formand, en næstformand, en kasserer og yderligere 4 medlemmer 
og vælges for 2 år ad gangen af den ordinære generalforsamling. 

De lige år vælges kasserer og næstformand samt 2 bestyrelsesmedlemmer og 1 suppleant, 
1 revisor og 1 revisorsuppleant.

De ulige år vælges formand og 2 bestyrelsesmedlemmer og 1 suppleant, 1 revisor og 1 revisorsuppleant. 

Formand, næstformand og kasserer vælges ved en særskilt afstemning. 

Genvalg kan finde sted.

Ved indtrædende lejlighed i valgperiodens løb supplerer bestyrelsen sig selv.
 Menu  Lergravens Love - Nykøbing Falster, den 16. april 2008
§ 11. Bestyrelsens konstiuering
Bestyrelsen konstituerer sig med sekretær og udvalgsmedlemmer snarest dog senest 14 dage efter generalforsamlingen
på et bestyrelsesmøde.

Hvervet som kasserer kan ikke forenes med hvervet som formand, næstformand eller sekretær.

Bestyrelsen fastsætter selv sin forretningsorden.

Bestyrelsen er kun beslutningsdygtig når mindst halvdelen af dens medlemmer, hvoriblandt formanden eller 
næstformanden, er tilstede, jfr. dog § 5. 
I formandens forfald indtræder næstformanden i hans sted.

I tilfælde af stemmelighed er formandens (næstformandens) stemme afgørende.

Over bestyrelsens forhandlinger føres en protokol.

Klubben tegnes af formanden. 

Ved økonomiske dispositioner kræves dog underskrift, af såvel formand som kassereren. 

I alle sager, der angår køb, salg, eller pantsætning af fast ejendom eller løsøre, tegnes klubben af formanden, 
næstformanden og kassereren i klubben.
 Menu  Lergravens Love - Nykøbing Falster, den 16. april 2008
§ 12. Regnskab
Klubbens regnskabsår er kalenderåret.

Driftsregnskab og status forelægges den ordinære generalforsamling til godkendelse og skal være forsynet med 
revisorernes påtegning.

Driftsregnskab og status bekendtgøres for klubbens medlemmer senest 8 dage før generalforsamlingen afholdes.
 Menu  Lergravens Love - Nykøbing Falster, den 16. april 2008
§ 13. Revision
På den ordinære generalforsamling vælges for 2 år ad gangen 1 kritisk revisor og 1 revisorsuppleant jfr. § 7.

Revisorerne skal hvert år i januar gennemgå det samlede regnskab og se, at beholdningerne er tilstede.

Driftsregnskab og status forsynes med en påtegning. 

Hver af revisorerne har til enhver tid adgang til at efterse regnskab og beholdninger.
 Menu  Lergravens Love - Nykøbing Falster, den 16. april 2008
§ 14. Lovændringer
Forandringer af disse love kan kun ske på enhver generalforsamling, 
når mindst 1/3 af klubbens medlemmer er tilstede, og når mindst 2/3 af de afgivne stemmer er for forslaget. 

Opnås flertal på en generalforsamling, der ikke er beslutningsdygtig, 
skal bestyrelsen inden 14 dage med sædvanligt varsel indkalde en ny generalforsamling. 

Hvis 2/3 af de på denne generalforsamling afgivne stemmer er for forslaget, er dette vedtaget, 
uanset hvilket antal stemmeberettigede medlemmer, der er til stede.
 Menu  Lergravens Love - Nykøbing Falster, den 16. april 2008
§ 15. Klubbens opløsning
Bestemmelser om klubbens opløsning kan kun tages på en i dette øjemed særlig indkaldt generalforsamling.

Til dennes beslutningsdygtighed kræves, at mindst halvdelen af klubbens stemmeberettigede medlemmer er tilstede,
og til forslagets vedtagelse kræves, at mindst 3/4 af de afgivne stemmer er for forslaget. 

Opnås sådant flertal på en generalforsamling, der ikke er beslutningsdygtig, indkaldes en ny generalforsamling,
hvor beslutning kan træffes med ovennævnte stemmeflerhed, uanset hvilket antal stemmeberettigede medlemmer, 
der er til stede.

På generalforsamlingen skal samtidig træffes bestemmelse om, hvorledes der skal forholdes med klubbens formue,
herunder fast ejendom og løsøre. Simpelt stemmeflertal her er tilstrækkeligt. 

I tilfælde af klubbens opløsning skal den formue, der er i behold, anvendes til sejl sportslige formål.
 Menu  Lergravens Love - Nykøbing Falster, den 16. april 2008
§ 16.
 Ved genoptryk af lovene med de vedtagne lovændringer bortfalder alle tidligere lovparagraffer.

 Nykøbing Falster, den 16. april 2008.


 Formand:          Flemming Kristensen

 Næstformand:   Karl Erik Nielsen

 Kasserer:           Jens Basland

                           Morten Prier Poulsen
	
                           Bent Krøyer

                           Kaj Ove Pedersen

                           Vagn Hansen
slut